Hvorfor får du ikke et arbejde?

Dette spørgsmål var der helt seriøst en jobkonsulent ved anden aktør, der spurgte mig om engang.

Året er 2012 og jeg havde, ligesom de fleste i min klasse, været arbejdsløs siden jeg blev uddannet i 2011.
Jeg var blevet tilknyttet anden aktør, fordi jeg var under 30. Her havde jeg nogle måneder inden været på et seks ugers: "Lær at skrive jobansøgninger kursus". Jeg var dog så heldig, at jeg i tre af ugerne rent faktisk var på job i et værested. Jeg kan huske, at det var som om at kurset ikke rigtig var koordineret. Den ene "underviser" lagde meget vægt på, at vi skrev ansøgninger, den anden mente, at det var helt uhørt, at vi brugte vores tid hos dem til at skrive ansøgninger. Vores CV gennemgang var lidt en hovsa løsning, fordi de i uge to da lige kom til at tænke på, at det da vist også var vigtigt, at vi lærte at lave et godt cv.

Nå men altså... Jeg sad nu her nogle måneder senere og skulle til opfølgningsamtale og da konsulenten, så spørg om hvorfor jeg ikke får et job, blev jeg temmelig mundlam. Jeg har efterfølgende gået situationen igennem mange gange og tænk: "ahh, hvorfor sagde du ikke det eller det?" For jeg ville virkelig gerne have sagt: "Ja det håber jeg da, du kan svare mig på, det er da trods alt dig, der får penge for at hjælpe mig!"
Med dette ubesvarede spørgsmål, var det nu også tid til at komme ud i aktivering. For mig blev løsningen at komme i løntilskud, for helt ærligt, så kunne jeg altså ikke se mig ud af det med, at jeg skulle søge fire praktikpladser, for at komme i praktik fire uger ved hvert sted. Krigen gik i gang, og hold nu op, hvor var det faktisk svært at finde et sted, hvor jeg kunne komme i løntilskud. Simpelthen fordi at der allerede var så mange andre i løntilskud. Da jeg var lige ved at give op og skulle ringe til det absolut sidste plejehjem i kommunen, var der gevinst, og ruksuk var jeg beskæftiget, og talte ikke længere med i statistikken, som arbejdsløs. Selvom jeg stadig fik dagpenge, og selvom jeg stadig skulle søge jobs, samtidig med at jeg skulle "lære at være i arbejde"

Nu var jeg i løntilskud et sted, hvor de rent faktisk kunne finde ud af at overholde reglerne, om hvad man må og ikke må som løntilskuder, og hvor mange der egentlig måtte være af sådan nogle på en arbejdsplads.

En aften sad vi og diskuterede seniordage. Jeg synes bestemt, at dem der har holdt ud i mange år i vores hårde fag skal have nogle goder, men lige den dag blev jeg bare så vred på systemet, for en af vores senior kom og fortalte at de i det lokale MED-udvalg lige havde forhandlet ekstra seniordage hjem. Der sad jeg så, og var arbejdsløs. Der var ansættelsesstop og ja, jeg følte mig nok uretfærdigt behandlet.

Efterfølgende har jeg så været inde og ude af arbejdsmarked. Har været i vikariat og været afløser her og der.

Jamen Heidi, hvorfor får du dig så ikke et fast job? Jo ser du. Her kommer den der sparekniv ind i billedet igen. For i mit fag er der noget det hedder naturlig afgang. Altså når min kollega går på pension, men der er ikke noget der hedder naturlig tilgang. For når min kollega går på pension, bliver stillingen nedlagt.
Kommunen har så nu fået den nye geniale idé, at ansætte folk i vikariater, og det er da også fint nok! Problemet er bare at disse vikariater, i hvert fald fra hvad jeg har oplevet, ikke ender ud med chancer for at blive fastansat. Det er heller ikke fordi, du har vikariat for nogen der fx. er på barsel. Næh du har et vikariat fordi arbejdspladserne slet og ret ikke tør fastansætte, for hvem skal så fyres, når vi i slutningen af året igen ender med at have underskud i kassen, fordi der er brugt for mange penge, på at kalde folk ind ved sygdom.

Du kan endda risikere at blive "fyret" fordi hvis arbejdspladsen forlænger dig igen, har du ret til at blive fastansat, men du er da velkommen til at arbejde som timelønnet, for så fem uger efter at blive ansat i din gamle stilling igen. NOT KIDDING, det er sket for mig.

Bonusen er jo så også, at man meget nemmere kan skille sig af med dig, hvis du ikke lige passer ind i ledelsesstilen.

Ja og nu sidder jeg så her igen igen igen. Uden arbejde. Hende som samfundet mener bare skal tage sig sammen og se at få fingeren ud. Det er bare ikke  så nemt, når der er over 300 ansøgere til en stilling.

Så ja... Hvorfor får jeg ikke et arbejde?