Historiefortælling version fire

Sosu'er er da dumme?

Vi er nu kommet til den del af min historie, hvor jeg blev ramt af sygdom og var nødt til at skifte uddannelse.

Det gjorde utrolig ondt, da jeg måtte sige farvel til sygeplejestudiet. For første gang i mit liv, havde jeg følt mig stolt, sådan virkelig stolt. Tænk jeg var i gang med at tage en akademisk uddannelse. Okay jeg havde godt nok været i tvivl, om det var det her, jeg ville siden 2.semester.

Da jeg så endelig, i samarbejde med rektor, sagde stop, var det på en gang en utrolig lettelse men også en kæmpe nederlag. Jeg havde nu taget mit andet forsøg på sjette semester. Den sidste praktik. Det sidste forløb inden bacheloren. Jeg kunne bare ikke. Jeg var brugt op...

Jeg skulle nu til at vælge, hvad jeg så ville. En fra min klasse var et år forinden skiftet til sosu-assistent. Jeg må indrømme, jeg var lidt misundelig på hende allerede den gang. Jeg spurgte meget ind til det.

Jeg kunne ikke forestille mig andet end, at jeg skulle arbejde med mennesker. Flere af de mennesker jeg havde mødt under uddannelsen, havde ytret sig om at de var glade for, jeg havde været en del af deres forløb, for det var som om, jeg gerne ville lytte til dem og trøste dem, men det var åbenbart ikke det, man skulle som sygeplejerske.

Samtidig med at jeg kæmpede med frygten, om jeg nu kunne klare det. Gik jeg også med sådan en... "Nå ja, når nu jeg ikke kan blive andet." Sosuer er jo ikke for kloge. Det var jo noget af det første, vi havde lært på sygeplejerskolen. Vi allerede var så meget mere værd end social- og sundhedsassistenterne. Hvor har jeg også undervist mange sosu assistenter i nedre toilettet. For jeg vidste jo bedre...

Min frygt for om jeg kunne gennemføre, sammen med min teori om at sosuer var dumme blev hurtigt mandet til jorden. Jeg startede direkte i praktik. Tre måneder efter var det tid til at møde min nye klasse. De skulle sidst på året op til eksamen. Det endte med at være naturfag. Hvor var jeg på det tidspunkt glad for, at jeg havde haft naturfag i gymnasiet, for det betød, at jeg var fritaget. (Selvom naturfag i gymnasiet var meget bredt, var det her meget intenst omkring mennesket) Jeg kan huske de terpede og terpede og terpede. Forklarede osmotisk tryk osv. for hinanden. Første gang en i min klasse, forklarede dette i en time, blev jeg sådan helt. "Hvor ved du sådan noget fra? Hold kæft hvor er I kloge! Hvor er jeg glad for det ikke er mig!"

Til trods for at jeg et halvt år efter igen måtte sygemelde mig, lykkedes det mig at gennemføre uddannelsen. Endda med karakter i den høje ende af skalaen. 

Jeg var stolt den dag, jeg fik mit bevis.

Det kan godt være, jeg til at starte med, valgte uddannelsen fordi jeg jo åbenbart ikke kunne blive andet. I dag har jeg aldrig fortrudt mit valg. Jeg får lov til at være tæt på mennesker. Får lov til at bruge min faglighed. Får lov til at være stolt, både af mig selv og mit fag. (at tidpresset så tit gør det uudholdeligt, ja det er en tredje historie)

Ingen social- og sundhedspersonale skal se ned på sig selv, bare fordi de har valgt, at være der for andre mennesker. Vi tørrer ikke kun røv. Vi nærer Det Hele Menneske. Vi giver os selv 130%. Vi bliver kede af det helt ind i sjælen, når vi pga. nedskæringer og tidspres, igen måtte efterlade Fru. Jensen i fortvivlese over, at vi igen i dag ikke havde tid til at snakke med hende i fem min.

At jeg i dag overvejer at skifte fag, er ikke fordi jeg er træt af, at være der for andre. Det er fordi jeg er træt af, at min uddannelse bliver brugt som en skraldespanduddannelse. At vores arbejdsforhold er så slemme, at vi er nedslidt i starten af 50erne, men mest fordi vi ikke kan få lov til at give Fru. Jensen det hun har behov for.

Social- og sundhedspersonale er ikke bare dumme. Vi er uddannet til at se det hele menneske. Ser andre før os selv. Vil altid gøre vores bedste for at du får en fantastisk dag.

Så husk lige at værdsætte din social- og sundhedshjælper/assistent eller pædagogiske assistent næste gang du møder ham/hende

Jeg vil slutte mit indlæg af med en læserbrev fra min seje kollega Kasper Soelberg. Jeg ved godt det ikke virker som link, men I ved kvinder og teknik ik! I kan jo kopier det til adresselinien, så håber jeg da, det kommer frem, for historien bør I læse.

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE7122624/Jeg-en-sosu-Emil/